poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 72

Den originale tekst fra direktivet

Cyberangreb er af grænseoverskridende karakter, og en væsentlig hændelse kan forstyrre og skade kritiske informationsinfrastrukturer, som det indre markeds funktion afhænger af. Henstilling (EU) 2017/1584 omhandler alle relevante aktørers rolle. Desuden er Kommissionen inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1313/2013/EU, ansvarlig for generelle beredskabstiltag, herunder forvaltning af katastrofeberedskabskoordinationscentret og det fælles varslings- og informationssystem, opretholdelse og videreudvikling af situationsbevidsthed og analysekapacitet, og tilvejebringelse og forvaltning af kapaciteten til at mobilisere og udsende eksperthold i tilfælde af en anmodning om bistand fra en medlemsstat eller et tredjeland. Kommissionen er også ansvarlig for at udarbejde analytiske rapporter om IPCR-ordningerne i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993, herunder i forbindelse med situationsbevidsthed og beredskab vedrørende cybersikkerhed samt for situationsbevidsthed og kriserespons inden for landbrug, ugunstige vejrforhold, konfliktkortlægning og -prognoser, systemer for tidlig varsling i forbindelse med naturkatastrofer, sundhedskriser, overvågning af infektionssygdomme, plantesundhed, kemiske hændelser, fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, migration, told, nukleare og radiologiske kriser og energi.