poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 94

Den originale tekst fra direktivet

Medlemsstaterne kan tildele rollen som de kompetente myndigheder for tillidstjenester til de i forordning (EU) nr. 910/2014 omhandlede tilsynsorganer for at sikre videreførelsen af den nuværende praksis og bygge videre på den viden og erfaring, der er opnået i forbindelse med anvendelsen af nævnte forordning. I sådanne tilfælde bør de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv arbejde tæt sammen med disse tilsynsorganer ved rettidigt at udveksle relevante oplysninger for at sikre effektivt tilsyn med tillidstjenesteudbyderne og sikre deres overholdelse af kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 910/2014. I givet fald bør CSIRT’en eller den kompetente myndighed i henhold til dette direktiv straks informere tilsynsorganet i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014 om enhver underretning om en væsentlig cybertrussel eller hændelse, der berører tillidstjenester samt om ethvert tilfælde af en tillidstjenesteudbyders overtrædelser af dette direktiv. Medlemsstaterne kan i rapporteringsøjemed i givet fald anvende det enkelte indgangspunkt, der er oprettet for at opnå en fælles og automatisk rapportering af hændelser til både tilsynsorganet i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014 og CSIRT eller den kompetente myndighed i henhold til dette direktiv.