poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 98

Den originale tekst fra direktivet

For at beskytte sikkerheden af offentlige elektroniske kommunikationsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester bør brugen af krypteringsteknologier, navnlig end-to-end-kryptering samt datacentrerede sikkerhedskoncepter såsom kartografi, segmentering, tagging, adgangspolitik og adgangsstyring samt automatiserede adgangsbeslutninger fremmes. Om nødvendigt bør anvendelsen af kryptering, navnlig end-to-end-kryptering, være obligatorisk for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester i overensstemmelse med principperne om sikkerhed og privatlivsbeskyttelse gennem standardindstillinger og gennem design med henblik på dette direktiv. Brugen af end-to-end-kryptering bør forliges med medlemsstaternes beføjelser til at sikre beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser og offentlig sikkerhed og til at tillade forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger i overensstemmelse med EU-retten. Dette bør dog ikke svække end-to-end-kryptering, som er en teknologi af kritisk betydning for den effektive data- og privatlivsbeskyttelse og for kommunikationssikkerheden.