poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 110

Den originale tekst fra direktivet

Tilgængeligheden af og den rettidige adgang til domænenavnsregistreringsdata for legitime adgangssøgende er afgørende for at forebygge og bekæmpe DNS-misbrug samt for at forebygge, og opdage og reagere på, hændelser. Ved legitime adgangssøgende forstås enhver fysisk eller juridisk person, der fremsætter en anmodning i henhold til EU-retten eller national ret. De kan omfatte myndigheder, som er kompetente i henhold til dette direktiv, og myndigheder, som i henhold til EU-retten eller national ret er kompetente til at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger, samt CERT’er eller CSIRT’er. Topdomæneadministratorer og enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, bør være forpligtet til at give lovlig adgang til specifikke domænenavnsregistreringsdata, som er nødvendige for anmodningen om adgang, for legitime adgangssøgende i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Anmodningen fra legitime adgangssøgende bør ledsages af en begrundelse, der gør det muligt at vurdere nødvendigheden af adgang til dataene.