For at tage hensyn til den grænseoverskridende karakter af de tjenester og operationer, der henholdsvis leveres og udføres af DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, og udbydere af cloudcomputingtjenester, af datacentertjenester, af indholdsleveringsnetværk, af administrerede tjenester, af administrerede sikkerhedstjenester, af onlinemarkedspladser, af onlinesøgemaskiner og af platforme for sociale netværkstjenester, bør kun én medlemsstat have jurisdiktion over disse enheder. Jurisdiktionen bør tillægges den medlemsstat, hvor den pågældende enhed har sit hovedforretningssted i Unionen. For så vidt angår dette direktiv indebærer forretningsstedskriteriet i dette direktiv en faktisk udøvelse af virksomhed gennem faste ordninger. De pågældende ordningers juridiske form — hvorvidt der er tale om en filial eller et datterselskab med status som juridisk person — er ikke den afgørende faktor i denne forbindelse. Opfyldelsen af det nævnte kriterium bør ikke afhænge af, om net- og informationssystemerne fysisk befinder sig på et givet sted; tilstedeværelsen og anvendelsen af sådanne systemer udgør ikke i sig selv et sådant hovedforretningssted og er derfor ikke afgørende for fastlæggelsen af samme. Hovedforretningsstedet bør anses som værende i den medlemsstat, hvor beslutningerne vedrørende foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici overvejende træffes i Unionen. Det vil typisk være det sted, hvor enhedernes centrale administration i Unionen er placeret. Hvis en sådan medlemsstat ikke kan fastslås, eller hvis sådanne beslutninger ikke træffes i Unionen, bør hovedforretningsstedet anses for at være i den medlemsstat, hvor der udføres cybersikkerhedsoperationer. Hvis en sådan medlemsstat ikke kan fastslås, bør hovedforretningsstedet anses for at være i den medlemsstat, hvor enhedens forretningssted med det største antal ansatte i Unionen er beliggende. Hvor tjenesterne udføres af en gruppe af virksomheder, bør den kontrollerende virksomheds hovedforretningssted anses for at være hele gruppens hovedforretningssted.
