Overførsler, der ikke kan betegnes som værende præget af gentagelser, og som kun vedrører et begrænset antal
registrerede, kan også være mulig af hensyn til vægtige legitime interesser, som forfølges af den dataansvarlige,
hvis den registreredes interesser eller rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud for disse interesser, og hvis
den dataansvarlige har vurderet alle omstændigheder i forbindelse med overførslen. Den dataansvarlige bør lægge
særlig vægt på de pågældende personoplysningers karakter, formålet med og varigheden af den eller de foreslåede
behandlinger samt situationen i oprindelseslandet, tredjelandet og det endelige bestemmelsesland og bør give
fornødne garantier for beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder med
hensyn til behandling af deres personoplysninger. Sådan overførsel bør kun være mulig i enkelttilfælde, hvor
ingen af de andre grunde til overførsel kan finde anvendelse. Med henblik på videnskabelige eller historiske
forskningsformål eller statistiske formål bør samfundets legitime forventninger om øget viden tages med i
overvejelserne. Den dataansvarlige bør underrette tilsynsmyndigheden og den registrerede om overførslen.