En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 10.
Stk. 2. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er opfyldt.
Stk. 4. Inden en virksomhed videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.
Stk. 5. Dataansvarlige, der med henblik på direkte markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer, eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, må kun behandle
1) oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-mailadresse, telefon- og telefaxnummer,
2) oplysninger, der indgår i erhvervsregistre, som i henhold til lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er beregnet til at informere offentligheden, og
3) andre oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke dertil.
Stk. 6. Et samtykke efter stk. 5 skal indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10.
Stk. 7. Behandling af oplysninger som nævnt i stk. 5 må ikke omfatte oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller denne lovs § 8.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 2.
Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger end de i stk. 7 nævnte i adgangen til at behandle bestemte typer af oplysninger.