Når personoplysninger behandles til arkivformål, bør denne forordning også gælde for den pågældende
behandling, idet denne forordning dog ikke bør finde anvendelse på afdøde personer. Offentlige myndigheder
eller offentlige eller private organer, der opbevarer fortegnelser af samfundsinteresse, bør være tjenester, der i
henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret har retlig forpligtelse til at indhente, bevare, vurdere,
ordne, beskrive, udlevere, fremme, formidle og give adgang til fortegnelser af blivende værdi i samfundets
interesse. Medlemsstaterne bør også have tilladelse til at fastsætte, at personoplysninger kan viderebehandles til arkivformål, f.eks. for at tilvejebringe specifikke oplysninger om politisk adfærd under tidligere totalitære regimer, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, navnlig holocaust, eller krigsforbrydelser.