Når personoplysninger behandles til statistiske formål, bør denne forordning finde anvendelse på denne
behandling. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret bør inden for rammerne af denne forordning fastsætte
statistisk indhold, adgangskontrol, præciseringer for behandling af personoplysninger til statistiske formål og
passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder og sikre statistisk
fortrolighed. Ved statistiske formål forstås enhver indsamling og behandlingen af personoplysninger, der er
nødvendig for statistiske undersøgelser eller frembringelse af statistiske resultater. Disse statistiske resultater kan
videreanvendes til forskellige formål, herunder videnskabelige forskningsformål. Det statistiske formål indebærer,
at resultatet af behandling til statistiske formål ikke er personoplysninger, men aggregerede data, og at dette
resultat eller personoplysningerne ikke anvendes til støtte for foranstaltninger eller afgørelser, der vedrører
bestemte fysiske personer.