Enheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de er etableret. Dog bør udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de leverer deres tjenester. DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester til topdomæner, og udbydere af cloudcomputingtjenester, af datacentertjenester, af indholdsleveringsnetværk, af administrerede tjenester, af administrerede sikkerhedstjenester, af onlinemarkedspladser, af onlinesøgemaskiner og af platforme for sociale netværkstjenester bør anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de har deres hovedforretningssted i Unionen. Offentlige forvaltningsenheder bør henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, der har oprettet dem. Hvis enheden leverer tjenester eller er etableret i mere end én medlemsstat, bør den henhøre under hver af disse medlemsstaters særskilte og parallelle jurisdiktion. De kompetente myndigheder i disse medlemsstater bør samarbejde, yde hinanden gensidig bistand og, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføre fælles tilsynstiltag. Hvor medlemsstaterne udøver deres jurisdiktion, bør de ikke pålægge håndhævelsesforanstaltninger eller sanktioner mere end én gang for den samme adfærd i overensstemmelse med princippet ne bis in idem.