poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 51

Den originale tekst fra direktivet

Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af enhver form for innovativ teknologi, herunder kunstig intelligens, hvis anvendelse kan forbedre opdagelsen og forebyggelsen af cyberangreb og gøre det muligt at omdirigere ressourcer til cyberangreb mere effektivt. Medlemsstaterne bør derfor i deres nationale cybersikkerhedsstrategi tilskynde til aktiviteter inden for forskning og udvikling for at lette anvendelsen af sådanne teknologier, navnlig dem, der vedrører automatiserede eller halvautomatiske værktøjer inden for cybersikkerhed, og, hvor det er relevant, deling af data, der er nødvendige for at uddanne brugerne af en sådan teknologi og forbedre den. Anvendelsen af enhver innovativ teknologi, herunder kunstig intelligens, bør overholde EU-databeskyttelsesretten, herunder databeskyttelsesprincipperne om datanøjagtighed, dataminimering, rimelighed og gennemsigtighed samt datasikkerhed såsom kryptering på det aktuelle teknologiske stade. Kravene om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, bør udnyttes fuldt ud.