poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 90

Den originale tekst fra direktivet

For yderligere at håndtere centrale risici i forsyningskæden og bistå væsentlige og vigtige enheder, der opererer i sektorer, som er omfattet af dette direktiv, med at håndtere forsyningskæde- og leverandørrelaterede risici på en hensigtsmæssig måde, bør samarbejdsgruppen, i samarbejde med Kommissionen og ENISA og, hvor det er hensigtsmæssigt, efter høring af relevante interessenter, herunder fra industrien, foretage koordinerede sikkerhedsrisikovurderinger af kritiske forsyningskæder som dem, der er foretaget for 5G-net efter Kommissionens henstilling (EU) 2019/534, med henblik på inden for hver enkelt sektor at identificere de kritiske IKT-tjenester, -systemer eller -produkter, relevante trusler og sårbarheder Sådanne koordinerede sikkerhedsrisikovurderinger bør identificere foranstaltninger, afbødningsplaner og bedste praksisser for modvirkning af kritiske afhængigheder, potentielle enkelte fejlpunkter, trusler, sårbarheder og andre risici knyttet til forsyningskæden og bør undersøge, hvordan væsentlige og vigtige enheder yderligere kan tilskyndes til at indføre disse. Potentielle ikketekniske risikofaktorer såsom et tredjelands utilbørlige påvirkning af leverandører og tjenesteudbydere, navnlig i forbindelse med alternative styringsmodeller, omfatter skjulte sårbarheder eller bagdøre og potentielle systemiske forsyningsforstyrrelser, navnlig i tilfælde af teknologisk fastlåsning eller udbyderafhængighed.