poweredby-dotlegal-black-150

Gratis GDPR Kursus

Tilmeld dig GDPR.DK’s gratis kursus. Et forløb med +12 lektioner via mail. Se privatlivspolitik.

Betragtning 97

Den originale tekst fra direktivet

Det indre marked er mere end nogensinde afhængigt af internettets funktionsdygtighed. Næsten alle væsentlige og vigtige enheders tjenester er afhængige af tjenester, der leveres over internettet. For at sikre en problemfri levering af tjenester, der udbydes af væsentlige og vigtige enheder, er det vigtigt, at alle udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet har indført passende foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici og rapporterer om væsentlige hændelser i forbindelse hermed. Medlemsstaterne bør sørge for, at sikkerheden af de offentlige elektroniske kommunikationsnet opretholdes, og at deres vitale sikkerhedsinteresser beskyttes mod sabotage og spionage. Eftersom international konnektivitet styrker og fremskynder den konkurrencedygtige digitalisering af Unionen og dens økonomi, bør hændelser, der påvirker undersøiske kommunikationskabler, rapporteres til CSIRT eller i givet fald til den kompetente myndighed. Den nationale cybersikkerhedsstrategi bør, hvor det er relevant, tage hensyn til undersøiske kommunikationskablers cybersikkerhed og omfatte en kortlægning af potentielle cybersikkerhedsrisici og afbødende foranstaltninger for at sikre dem det højeste beskyttelsesniveau.